søndag den 3. februar 2013

Tobleronecreme til Whoopie Pies



I dag har vi smeltet chokolade (Toblerone original Guld) og blandet med fløde og lidt husblas. Husblas kan undlades, men jeg bruger den som sikkerhed for at cremen bliver fast og god til et lag i en lagkage eller som denne gang til Whoopie Pies.

Opskrift denne gang - det giver en meget stor portion og kan halveres hvis det kun er til et lag i en almindelig lagkage.

400 gram toblerone
6 dl fløde
3 blade husblas

Toblerone smeltes over vandbad

Fløde varmes op (ikke koge den)

Husblas lægges i blød i en skål med koldt vand, mens fløden varmer, altså ca. 5 minutter.


Når tobleronen er smeltet blandes den med den varme fløde, det skal samle sig inden du putter husblas i.



Når den er samlet igen dækkes den med husholdningsfilm, sådan at filmen ligger helt nede på chokoladeblandingen og afkøles i køleskabet indtil den er helt kold. Jeg plejer at lade den stå natten over inden den piskes op og bruges i en kage eller som topping.





Nu venter vi til den er afkølet og så fortsætter vi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Print venligt